SAXO x Atrical
Visuel historiefortælling for litteraturens verden
Jeg ser et stort potentiale i, at SAXO kan bringe bøger til live på nye og engagerende måder gennem motion graphics og animationer, der ikke bare promoverer, men også forlænger læseoplevelsen. Uanset om det gælder teasere til kommende udgivelser, kampagnetrailere eller korte animationer til sociale medier, handler det om at skabe visuelt indhold, der fanger uden at afsløre for meget.
Denne landing page udforsker og dykker ned i, hvordan motion graphics og animationer kan skabe en følelsesmæssig dybde og visuelt vække nysgerrighed omkring litterære udgivelser. Ét samlet projektforslag, der er centreret omkring et specifikt spørgsmål:
Hvordan kan SAXOs litterære univers tage form og bevæge sig i det digitale rum?
Teaser til Idol Burning af Rin Usami
En intens visualisering og forside-teaser, som er et kort, men ledende glimt ind i besættelse, chok og det relationelle i den digitale verden. Denne forside-teaser er en kondenseret fortolkning af stemningen i romanen og udforsker grænselandet mellem individ og idol og mellem beundring og destruktion.
Visuelt er teaseren bygget op omkring stærk kontrast og visuel stimulering af skarpe farveudbrud og bevægelser. Gennem et skarpt, nærmest elektrisk udtryk formidles følelsen af kaos og følelsesmæssig kollaps. Elementer som ild, knoglebrud og drejning antyder den ukontrollerbare virkelighed, som hovedpersonen bevæger sig i, hvor én hændelse kan starte en lavine af følelser og desorientering, og hvor det, der skulle være fundamentalt og stabilt (hendes rygrad), pludselig bliver sat i brand.
Teaseren fungerer som en slags visuel trigger. Forsiden kommer til live, og der bliver skabt noget umiddelbart og følelsesmæssigt for at fange læseren, men uden at forklare bogen. Den er ideel til brug i kampagnesammenhænge, som blikfang på SoMe eller som et kunstnerisk supplement i det digitale rum.
Mine roller i denne forside-teaser:
Creative Director – Illustrator – Animator
Brugte programmer:
Procreate – Adobe After Effects – Adobe Photoshop
Teaser til Convenience Store Woman af Sayaka Murata
Denne mixed media teaser er en visuel fortolkning, der peger på rutiner, konformitet og hverdagslig absurditet.
Gennem en kombination af live action og håndtegnet 2D-animation kredser teaseren om det mekaniske i hverdagens gentagelser og iscenesætter det som næsten koreograferet adfærd for at give et hint til romanens hovedpersons gentagende og konstante realitet af køleskabe, bip-lyde og kunder.
Farvepaletten er kølig, afdæmpet og steril, og bevægelserne er monotone og specifikke, men i baggrunden fornemmer man en anden verden, som til sidst bliver lukket i. Dette understreger romanens temaer om maskeret fremmedgørelse, at sidde fast, og følelsen at være udenfor samfundets normer.
Mine roller i denne teaser:
Creative Director – Illustrator – Animator – Videograf
Brugte programmer:
Procreate – Adobe After Effects – Davinci Resolve
Teaser til Honeybees and Distant Thunder af Riku Onda
Denne korte visuelle bogteaser er både stille og intens med udgangspunkt i bogens temaer af nerver, indre konflikter og at tage musikalitet ud i verden.
Gennem motion graphics, balancerer teaseren mellem det poetiske og det spændingsfyldte. Lyd, timing og rum spiller en central rolle, ligesom i fortællingen selv.
Det visuelle udtryk er også bygget op omkring kontraster; af farverne, af orden og kaos og af at der sker meget uden at det er åbenlyst i læserens ansigt. Dette er ment som en spejling af de karakterer og konflikter, bogen kredser om.
Mine roller i denne teaser:
Creative Director – Illustrator – Animator – Videograf
Brugte programmer:
Procreate – Adobe After Effects – Davinci Resolve
Trailer til Honeybees and Distant Thunder af Riku Onda
En visuel bogtrailer, poetisk fortolkning og rejse ind i romanens realitet, hvor musik og menneskelig kompleksitet spiller i takt og modtakt. Gennem en flydende kombination af bevægelse, tekst, glimt, klip og skift visualiserer traileren romanens centrale temaer: stilhed, dynamik, isolation, transformation og signifikansen af musik.
Farvepaletten kontrasterer og veksler mellem små farveeksplosioner, lyse toner og kølige blå nuancer – ligesom i fortællingen selv. Visuelle overgange og bevægelser, der skifter i takt og tempo, lader stilhed få lige så stor plads som intensitet og drama.
Traileren er ikke dramatisk i traditionel forstand, men snarere dragende og hentydende til mere bag kulisserne. Den inviterer læseren ind i et rum, hvor musik båder skaber forbindelse og eksponering. Velegnet til både sociale medier og digitale kampagner, fungerer traileren som en stemningsfyldt introduktion til romanens verden, hvor den største spænding ofte foregår inde i karaktererne selv.
Mine roller i denne bogtrailer:
Creative Director – Illustrator – Animator – Narrator actor
Brugte programmer:
Procreate – Adobe After Effects
LAD OS SKABE NOGET SAMMEN
De eksempler, I ser her, er eksempler på, hvad motion graphics og animationer kan gøre for litteratur og kommunikation i det digitale rum. De er tænkt som små visuelle fortællinger eller fortolkninger, der viser, hvordan et forfatterskab eller udgivelse kan få liv og nå ud til læseren med følelse, stemning, tone og spænding.
Vigtigst med eksemplerne er, at vi kan skabe noget helt nyt sammen fra bunden, hvor alle animationer naturligvis laves efter jeres behov. Logo, tekst og andre elementer kan integreres, så det matcher jeres visuelle identitet og specifikke kampagne. Her kan vi finde det rette visuelle format, tone, længde, typografi og farver – uanset om udtrykket skal være subtilt, poetisk, skarpt eller iøjenfaldende.
Hvis det taler til jer, vil jeg meget gerne tage en uforpligtende snak om idéer, formater og visuel strategi for jeres kommende udgivelser, og om hvordan jeres content også kan få et levende og engagerende udtryk på sociale og digitale platforme, samt om hvad vi kan skabe sammen, der understøtter og løfter jeres fortællinger
Jeg glæder mig til at høre om jeres idéer og dele flere af mine med jer.